
Praktikplads i NCC, Byggeri, Hillerød, Forår 2027
NCC · Hillerød, Denmark
About The Role
Drømmer du om at få jord under sikkerhedsskoene og opleve, hvordan store byggeprojekter bliver til virkelighed? Bliv en af vores kommende praktikanter på Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, hvor du vil få chancen for at arbejde med den nyeste teknologi inden for digitalt byggeri. Her vil du dykke ned i entreprise- og projektledelse eller egenproduktion og få værdifuld erfaring i et af Danmarks mest ambitiøse byggeprojekter.
Som praktikant i vores afdeling Byggeri Øst, vil du opleve den dynamiske hverdag på en byggeplads, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer. Du vil blive en aktiv del af sektionens møder og aktiviteter og få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere. Du bliver en vigtig del af vores stærke team, der består af både erfarne og yngre medarbejdere. Du får ansvar og mulighed for sparring med dygtige og imødekommende kolleger, som er klar til at dele deres viden og erfaringer med dig.
Som praktikant i Byggeri Øst, kommer du til at arbejde på følgende byggeri
Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød
I Hillerød opføres et offentligt hospital på ca. 122.000 m2 inklusiv selvstændig ”serviceby”. Det firkløverformede hospital placeres i grønne omgivelser og kommer til at betjene flere end 310.000 borgere. Det er et projekt med kompliceret aptering og installationer. De digitale værktøjer bliver prioriteret særligt højt på denne byggesag. 
Vi søger 1 praktikant der kommer til at arbejde med
- Logistikplaner
- Diverse tidsplansopgaver
Derudover søger vi 5 praktikanter der kommer til at arbejde med
- Tidsplanlægning- og styring
- At bidrage til fagentreprenørens rettidige udarbejdelse af fyldestgørende KS-materiale
- At støtte fagentrepriseledere i afdækning af projektkrav til KS-materiale, at formidle til fagentreprenørerne, og om nødvendigt at bistå med konkret udarbejdelse
- At bidrage til gennemførelse af NCC-tilsyn, herunder tilsyn med fagentreprenørens KS-materiale
- At bidrage til, og at deltage i, bygherrers løbende opfølgning på KS-, D&V- og DGNB-efterlevelse
- Dokumentation i forhold til HOSNORD’s DGNB-indsats
Vi leder efter dig, der
- er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse eller lignende.
- har gode danskkundskaber i tale og skrift
- er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
- har en god portion gennemslagskraft
- Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
- Så send os din ansøgning med CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
- Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsdirektør Ulrich Matras Jensen på tlf. +45 24 40 80 57.
-  
Similar roles you might like
See all →This is an external listing. JobSpring does not represent or verify the employer. Report this listing
